Ny Europapolitisk aftale

Af Eva Milsted, EU-politisk medarbejder 

Enhedslisten er ude af forhandlinger om en ny Europapolitisk aftale. Enhedslisten forlod forhandlingerne, da det hurtigt stod klart at regeringen ikke er interesseret i andet end en gentagelse af den gamle aftale som handler om at give flere kompetencer til Kommissionen. På den måde lykkes det regeringen og de borgerlige fuldstændig at vende det blinde øje til den økonomiske og demokratiske krise i EU.

Enhedslisten gik ind til forhandlingerne med et klart udspil som gik ud på;

- at styrke velfærd og arbejdstagerrettigheder i EU, ved bl.a. at bryde med nedskæringspolitikken og indføre en social protokol.

- at lade finanssektoren og virksomhederne være med til at betale for krisen ved at arbejde for en minimumsgrænse på virksomhedsbeskatningen og ved at Danmark tilslutter sig samarbejdet om en finansiel transaktionsskat.

- i højere grad at beskytte grundlæggende demokratiske rettigheder, som desværre er under stærkt pres ii et stigende antal EU-lande.

- lade danskerne stemme om en fremtidig bankunion

Desværre var regeringen på ingen måde interesseret i at samarbejde om nogen af vores udspil, men ville kun fortsætte den nuværende og stærkt forfejlede EU-linje. 

Emneord: