Global sikkerhedspolitik i Arktis

Af Asger Hougaard, medlem af Internationalt Udvalg

Sikkerhedspolitik i Grønland og Arktis var emnet da Sara Olsvig, medlem af Folketinget for Inuit Ataqatigiit (IA) gæstede Enhedslistens internationale udvalg. Globalisering og klimaforandringer i Arktis medfører nye internationale problemstillinger. Det gør at sikkerhedspolitik i Grønland og Arktis i stigende grad bliver aktuelt.

Fisk og rejer er udenrigspolitik

Sikkerhedspolitik i Arktis er ikke noget der kan behandles isoleret, men påvirker og påvirkes af alle politikområder. Centralt er udvinding og fordeling af både levende og ikke-levende resourcer. Rettigheder til og udnyttelse af havets resourcer er et centralt udenrigspolitisk emne, der får større og større betydning i fremtiden i takt med at verdens fødevareresourcer kommer under pres. ''Eksport af fisk og rejer er også udenrigspolitik, ikke kun for Grønland, men for alle lande i regionen'', siger Sara Olsvig der også er medlem af Folketingets Forsvarsudvalg, Miljøudvalg og Det Udenrigspolitiske Nævn. I dag håndhæves Grønlands fiskerigrænser ikke optimalt. En realistisk løsning på problemet er ifølge Sara Olsvig og hendes parti, at bruge satellitter og ubevæbnede droner som bidrag til overvågning af fiskeriet. IA er ikke interesseret i en militær kystbevogtning og ser hellere, at krisehåndtering i forhold til menneskelige ulykker og miljøødelæggelse sker på et civilt grundlag. En model til kystbevogtning kan være at Grønland gradvist overtager opgaven, mens det kystnære miljø- og redningsberedskab kan inspireres af den islandske model, hvor det lokale beredskabet afhænger af frivillige og ikke er militært baseret.

Uranudvinding i Grønland

På spørgsmålet om hvad Enhedslisten og den danske venstrefløj konkret kan gøre for at hindre uranudvinding i Grønland, svarer Sara Olsvig: ''Det er vigtigt at stå fast. Vi må ikke gå på kompromis med modstanden mod uranudvinding'', hun understreger samtidig at danske partier skal være meget varsomme på området. Det gælder også partier der som Enhedslisten er modstandere af uranudvinding. For Sara Olsvig og IA er det vigtigt at styrke de interne strukturer i Rigsfællesskabet, for at være forberedt på eventuelle udenrigs- og sikkerhedspolitiske aspekter af problematikkerne. Hun understreger samtidig at hvad der udvindes, hvordan og hvornår er et grønlandsk anliggende. Sara Olsvig ser dog slet ikke uranudvinding som en realistisk mulighed på grund af den høje stråling der er forbundet med udvindingen. ''Jeg tvivler på, at jeg kommer til at stå med en rapport i hånden, der siger at uranudvinding fra en åben mine seks kilometer fra en by er ufarligt for mennesker og miljø i området. Specielt hvis det handler om et område vi på nuværende tidspunkt har landbrug og fødevareproduktion i. Det kræver en grundig beslutningsproces inden vi i Grønland beslutter hvad vi vil. IA er modstandere af grønlandsk uranudvinding." siger Sara Olsvig.

Økonomiske interesser på spil

Medlemsstaterne i Arktisk Råd tæller Canada, Finland, Island, Norge, Rusland, Sverige, USA og Rigsfællesskabet (Danmark, Grønland og Færøerne), men det er ikke kun medlemsstaterne der har interesse i området. Globale økonomiske interesser er på spil og ikke-arktiske lande som Frankrig, Tyskland, Polen, Spanien, Storbritannien og Holland har i et stykke tid haft observatørstatus i Arktisk Råd. For nylig fik Kina, Indien, Japan, Singapore, Sydkorea og Italien observatørstatus, og det forventes at EU inden for kort tid vil få observatørstatus.

For mere information kontakt Sara Olsvig på 33375404 - [email protected] eller Asger Hougaard på [email protected]  

 

Foto: Louise Lindhardt Grønvold. 

Emneord: