Rapport fra World Social Forum 2013

af Inger V. Johansen medlem af Palæstinagruppe

World Social Forum (WSF) blev i år afholdt i Tunis fra 26.-30.marts, kun halvanden måned efter mordet på Chokri Belaïd, lederen af den tunesiske Folkefront, en koalition af venstrepartier og bevægelser (bl.a. Attac). Det var samtidig første gang, at WSF blev afholdt i den arabiske verden - i Tunesien hvor Jasmin-revolutionen startede bølgen af "arabisk forår", og 2 år efter man på WSF i Dakar i Vest-Afrika for første gang diskuterede nyheden om de arabiske revolutioner.

Det havde været frygtet at mordet på Chokri kunne betyde endnu en udsættelse af WSF - WSF var i forvejen blevet udsat fra sidste år. Men man valgte at fastholde WFS, og der var mange steder en markering af en støtte til Chokri, fx fotostater med hans billede langs vejen, hvor demonstrationen den 26. marts gik til stadion i udkanten af byen.

Jeg deltog i WSF som medlem af European Left's styrelse (ExBoard) og Mellemøsten arbejdsgruppe. Den eneste anden dansker jeg mødte boede i Norge.

Kvinde Assembly - demonstration

WSF foregik på Tunis' universitets campus El Manar, der spillede en stor rolle i foråret 2011 under omvæltningen. Det overraskede ved den store deltagelse - der var ca. 10.000 i demonstrationen om eftermiddagen den 26. marts, samt 1.200 workshops; seminarer og møder. Det viste sig, at dette store antal især skyldtes at der ikke havde været tid til den sædvanlige proces med at sammenlægge seminarer og møder. Jeg fik fortalt, at der havde været endnu flere deltagere på WSF i Dakar.

Et af de stærkeste oplevelser var det indledende kvinde assembly den 26. marts, hvor hundreder af kvinder fra Tunesien og andre steder samledes i en stor hal - der var vedvarende gjaldende råb om at blive hørt og respekteret. Kvinderne bliver i stadig højere grad marginaliseret i islamisk styrede samfund som fx Tunesien og Egypten. Dette assembly markerede en frigørende modstand imod denne udvikling: "Revolutionen fortsætter og vi kvinder er værnet, der beskytter den". Da der blev lidt ørenlyd holdt en række kvinder fra forskellige lande og verdensdele taler om situationen i deres land, herunder Tunesien, Egypten, Latinamerika, Polen mv.

Ikke så mange tunesere

Indtrykket var dog også, at der var relativt få tunesiske deltagere sammenlignet med udlændinge. Skyldtes dette, at det var for dyrt for tuneserne at betale for deltagelsen - eller var der politiske årsager? Noget tydede på det sidste. For ikke at risikere angreb fra salafistiske grupper, havde arrangørerne indgået en aftale med regeringen og at "beskytte" WSF og demonstrationen den 26. marts. Men det betød også, at en del tunesere opfattede WSF som regeringens "pæne ansigt". Det var svært præcist at blive klar over, hvor stor modstanden er mod styret - men der er ingen tvivl om at den er der. Det var også tydeligt at der var en del "religiøse" der havde boder på WSF, hvor de bl.a. solgte koranen.

Til gengæld skal det fremhæves, at der var gjort en stor indsats for at få rigtig mange palæstinensere - både fra Palæstina og fra diasporaen - og andre fra den arabiske verden til WSF: 500 palæstinensere, 300 egyptere, 500 maroccanere, 250 algierianere (men mange fagforeningsfolk opgav da de ikke kunne krydse grænsen), 150 Vest-Saharianere, 100 libyere, 80 jordanere og 60 irakere. Disse udgjorde absolut de største og mest synlige grupper på WSF.

De arabiske revolutioner - to år efter og AlterSummit

Mine prioriteringer blandt de mange seminarer og møder var et par arrangeret af Samir Amin og Wold Forum for Alternatives - et om den finansielle krise og et andet om de arabiske revolutioner - to år efter. Dette sidste - med Samir Amin og Mamdouh Habashi - var velbesøgt og der var en hel del unge tunesere, der især spurgte ind til hvordan man skulle betragte Politisk Islam - det Muslimske Broderskab - og hvordan man kunne bekæmpe den islamisering af samfundene der sker med Egypten som et eksempel. Ja, udviklingen siden revolutionerne har ikke skabt de ændringer af samfundet, som bevægelsen kæmpede for - der er ingen økonomiske og sociale forbedringer og undertrykkelsen tager nu til - til gengæld har de skabt en forandring og vigtig bevidstgørelse blandt de unge, fagbevægelsen, kvinderne og andre, som deltager i bevægelsen, understregede talerne. Min anden prioritering var at følge workshops, der forberedte AlterSummit i Athen til juni, som var organiseret af transform!europe. Jeg nåede to blandt en række af disse. Det første ikke så vellykket da den var domineret af franske deltagere både i panelet og tilhørerne og manglede noget diversitet. Det andet seminar handlede om at formulere demokratiske alternativer til EU's krisepolitik og autoritære styreform og var en meget interessant med oplæg fra aktivister fra de nye bevægelser fra de fleste af de europæiske lande, der er dybest berørt af krisen og EU's krisepolitik - samt også flere fra Tunesien og Canada. Alle talte om lignende tendenser og politikker.

Forberedelse af ny Middelhavskonference

Der blev desuden afholdt et uofficielt møde, hvor de første skridt blev taget til forberedelsen af en ny Middelhavskonference efter Palermo konferencen i oktober. Det er vigtigt at følge op på den styrkelse af samarbejdet mellem europæiske og arabiske venstrepartier, som dette arbejde betyder.

Konklusionerne på mødet går videre til den officielle forberedelse af Middelhavskonferencen, der finder sted i Cairo den 10. - 11. Maj. Hovedtemaerne, der anbefales, er krisen på begge sider af Middelhavet med fokus på de sociale bevægelser - fagbevægelsen, kvindebevægelsen og de unge.; en retfærdig fred og konfliktløsning; politisk islam; samt konkretiseringer og udvidelse af samarbejdet. Der blev talt om at arrangere den næste Middelhavskonference i slutningen af januar eller starten af februar 2014. 

Emneord: