Neoliberale politik rammer de små bønder

Colombia er et rigt land, men rigdommen er på ufatteligt få hænder, der entop i disse år søger at åbne landets grænser for multinationale virksomheders hærgen. Imens kæmper småbønderne en hård kamp for at få en ordentlig pris for deres varer eller blot få dem ned af de hullede bjergveje som staten forsømmer at vedligeholde. Bøndernes modsvar er at organisere sig lokalt i kampen om jorden og kræve ret til uddannelse og sundhed.

Colombia er et rigt land, men en lille elite på omkring 10 % sidder på det meste af landets rigdomme. 70 % af landets borgere lever under OECDs fattigdomsgrænse på 15 kr. pr. dag.

Vi besøger småbønderne i det centrale Colombia for at få indblik i de problemer og forhindringer de møder i deres hverdag. Som vi selv har bemærket på den lange køretur her op, så er vejene i yderst dårlig stand. Det betyder, at afgrøderne ofte tager skade under transporten til byen. Bønderne fortæller os, at varene som regel sælges til mellemhandler på mellemhandler og at de mange led gør, at bønderne modtager en meget lav pris. En bonde siger undrende: "Nogle mellemhandlere har endda ikke varen mellem deres hænder."

Op af bjergsiderne står række på række af kaffebuske. Vi får Nescafe, da vi når frem, idet bønderne ikke adgang til at riste og forarbejde de uendelig mange kaffebønner som de plukker. Kaffepriserne er faldet drastisk – og bønder understreger igen og igen, at det i dag koster mere at producere kaffe end det de kan få for den. Bønderne efterlyser muligheder for at handle uden om mellemhandlere og direkte med virksomheder i Europa. De fortæller, at de ønsker at ligge om til økologisk brug. Men de mangler hjælp og kontakter.

De små og mellemstore bønder betyder ikke meget i præsident Santos og regeringens strategi. Her satses på de multinationale selskaber. Det fremgår klart af den Frihandelsaftale, som EU har lavet med Colombia. Specialister i hovedstanden Bogota vurderer, at aftalen vil fjerne eksistensmulighederne for op mod 400.000 småbønder. Aftalen indeholder dog principper om, at menneskerettighederne skal overholdes, og at der skal nedsættes et uafhængigt kontroludvalg i Colombia, som skal melde tilbage til EU. Ingen har endnu hørt om dette udvalg.

Bønder fratages retten til skolegang og sundhed

Den lille skole står tom. Der er ikke en fast lærer og børnene skal gå meget langt for at komme i skole. Derfor bliver de væk og hjælper i stedet i marken. Sundhedscentret er en tom skal, hverken medicin eller forbindingssmaterialer findes på centret. Da vi kommer på besøg er sygeplejesken, der kommer et par gange om måneden ved at feje. Mens hun viser os rundt i de tomme lokaler, fortæller hun, at hun ikke har fået løn i syv måneder og at hun intet kan gøre, hvis der sker uheld i byen. Regeringen vil ikke forsyne centrene, og forklaringen er, at materialer kan bruges til at hjælpe guerillaen. Der er 3 timers køretid ad jordveje til den nærmeste by – mere hvis det skal foregå på hesteryg eller i den lokale bus.

Heldigvis har bønderne organiseret sig i bondeorganisation ATCH. De har tilsluttet sig den nye sammenslutning Marcha Patriótica, hvor cirka 2000 sociale bevægelser prøver at gøre noget ved de mange sociale problemer og menneskerettighedsbrud.

Lokalorganisering og kampen om jorden

På et besøg i en anden landsby møder vi 30 bondeledere. De har organiseret sig og har indført en slags skat i lokalområdet, hvor der betales skat af øl og kød, så der er penge til lokale aktiviteter. Lederne deltager i ATCHs kurser og stiller krav til myndighederne. De er meget utilfredse med Santos politik, der kun tager hensyn til de multinationale selskaber. Mange af bønderne deltog i blokaden i august, der larmede landet og ledte til forhandlinger mellem bønderne og regeringen. Flere har familiemedlemmer, der sidder i fængsel, fordi det at organisere sig i ATCH og stille krav opfattes som støtte til guerillaen. Med samlet røst lyder det: "Vi vil have bedre forhold, og vi har lært, at vi kun kan stole på os selv. Derfor organiserer vi os."

Over hele landet er bondebevægelser som ATCH ved at organisere landområder i bondereservater. Ideen er at organisere bønderne lokalt, med henblik på produktion, miljø, sociale og kulturelle aktiviteter, samt at kæmpe for retten til jorden i en tid, hvor multinationale virksomheder ekspandere voldsomt.

Vores besøg i landsbyen betegnes af flere af bondelederne som "historisk", da det er første gang at udlændinge har fundet herud – og så endda for at lytte til dem. De mange ledere fortæller om de behov, der er i lokalområdet; en ordentlig vej til byen, en bedre skole, bedre priser for kaffen, hæren skal ud af byen, et kulturhus og et sundhedscenter med personale og den nødvendige medicin. Vi kan ikke give tilsagn om økonomisk støtte, men det ødelægger ikke den gode stemning. Folk er glade for at høre om vores planer om en dansk indsats mod de politiske fanger og for menneskerettigheder i Colombia.

Repræsentanterne fra ATCH opfordrer til, at alle i området lader sig registrere og få valgkort, så de kan stemme til forårets valg. Netop nu gøres et stort arbejde for at organisere bønderne bedre lokalt, så de kan stå i mod de neoliberale kræfters indtog.

Af Christian Juhl og Anne Rehder 

Enhedslisten besøgte i slutningen af november 2013 Den Patriotiske March, der er en fremadstormende koalition af sociale bevægelser, der arbejder på at organisere bønder, studerende, arbejdere og oprindelige folk på såvel landet som i byerne. 

Emneord: