Styrk international indsats mod tortur

Af Tue Magnussen, medlem EL på Frederiksberg og af IU

Martin Lidegaard kunne forleden bebude et dansk initiativ til fornyet global indsats mod tortur – ambitiøst lanceret som ”En verden uden tortur!”  se www.um.dk - og Amnesty samtidig med rette  kritisere vor egen manglende overholdelse af FNs konvention mod tortur.

Det er godt, at den nye radikale udenrigsminister straks har taget det initiativ, selv om Amnesty Internationals juridiske konsulent ikke var imponeret og med rette påpegede, at initiativet primært sigtede på afholdelse af dialogmøder.

Alligevel må vi og de humanitære menneskerettighedsorganisationer hilse initiativet velkomment.

Fra ATSF, Anti-Torture Support Foundation, håber vi, at man i arbejdet og de påtænkte dialogmøder vil gå ud fra FN´s aktionsprogram om menneskerettigheder, vedtaget i 1993 "Freedom from Torture", seneste optrykt i festskrift for Inge Genefke ved hendes 75-års fødselsdag sidste år.

På vegne af ATSF-fonden og som hhv. mangeårigt medlem af FNs komite mod tortur og som mangeårig medarbejder ved Rehabiliterings- og forskningscentret for torturofre, RCT, har vi (professor Bent Sørensen og Tue Magnussen, red.) et par kommentarer.

DELS er det meget vigtigt, at især de store lande ratificerer (folkeretligt undertegner, red.) konventionen, herunder er det markant at især Indien mangler.

Der er næppe tvivl om, at forhandlingerne om evt. udlevering af danskeren Niels Holck til Indien ville have været væsentlig lettere og konstruktive, såfremt Indien havde ratificeret FNs konvention mod tortur.

DELS er der problemet for mange små stater:

En ratificering af konventionen kræver en indledende, grundig rapport om konventionens implementering i national lov, hvorledes konventionens krav overholdes. Da det var svært, ydede det Internationale Rehabiliteringsråd for Torturofre, IRCT, en sådan hjælp til Zambia, Kenya og Nepal.

Alle gange betalt af andre end vedkommende stat. Det endelige dokument kunne være, at såfremt en mikrostat ratificerer konventionen, vil der blive stillet en ekspert til rådighed for udarbejdelsen af den initiale rapport.

Forældelsesfrister for tortur

Vedrørende Danmarks forhold til konventionen: Det er korrekt, at Danmark har (og især har haft) et problem med forældelsesfrist for forbrydelsen tortur.

Da Danmark i april 1989 forelagte sin rapport for Komiteen mod tortur, spurgte komiteens formand, den danske delegation:

Har Danmark inkorporeret tortur som en forbrydelse i dansk retslovgivning, således at Danmark vil kunne tilbageholde en ikke-dansk torturbødel, hvis han kommer til Danmark, undersøge hans sag og evt. bringe ham for dansk ret.

Svaret fra justitsministeriet ved Hagel Sørensen var et klart ”ja”.

Men desværre var svaret ikke korrekt.

Fra slutningen af 1990erne til 2007 fik i alt 11 torturbødler – udover den daværende israelske ambassadør Carmi Gillon – lov til at forlade landet, fordi de kun kunne anklages efter den daværende danske straffelov, der ikke nævnte tortur, og de forbrydelser, de så kunne anklages for, havde alle en forældelsesfrist, som var overtrådt.

Først i 2007-08 indførtes tortur som en forbrydelse i dansk straffelov, og kun efter massivt folkeligt pres og indsamling af 160.000 underskrifter indførtes det, at der IKKE var forældesesfrist for forbrydelsen tortur. Det skete 21 år og seks dage efter Danmarks ratificering.

Men resten af konventionen er fortsat ikke inkorporeret i dansk lov:

Artikel 12 og 13 fastslår, at alle anklager om tortur eller anden nedværdigende eller umenneskelig behandling eller straf kræver en uvildig og umiddelbar undersøgelse. Men i sagen om politiets anvendelse af skarpe skud i 1993 tog det mere end fem år at få lavet en sådan undersøgelse.

Sprogofficer Annemette Hommel frikendtes for anvendelse af tortur under afhøring af irakiske krigsfanger, fordi hun ikke havde modtaget undervisning i ikke at bruge torturligende afhøringsmetoder.

Ifølge FN- konventionens artikel 10 skal staten "sikre, at undervisning og oplysning vedrørende forbudet mod tortur indgår i undervisning og træning af civilt eller militært retshåndhævelsespersonale. lægeligt pesonale. offentlig ansatte og andre personer, som måtte være involveret i forvaring, forhør eller behandling...."

Man skulle tro, at frifindelsen af Hommel ville have medført en større undervisningsindsats. Men nej.

Hverken flådens kadetter - ej heller deres chefer – eller statsadvokater havde modtaget nogen form for undervisning, endsige oplysning, om tortur før min undervisning af dem i 2008. Og det samme gjaldt statsadvokaterene.

Hvad kan man gøre ved det? Det er oplagt og omkostningsfrit - og anbefales hermed, af ATSF - at inkorporere FNs torturkonvention på samme måde, som den europæiske menneskeretskonvention blev indarbejdet i dansk lovgivning.

Det foreslog vi Folketingets Retsudvalg forleden – i lighed med FNs komite mod Tortur i 2001 - og vi gentager gerne budskabet for såvel regeringen som opposition.

Ovenstående er skrevet sammen med professor Bent Sørensen fra Anti-Torture Support Foundation og blev tillige bragt 13. marts i Kristeligt Dagblad med overskriften "Indsats mod tortur skal styrkes. Danmark bør starte på hjemmefronten".Interesserede kan rekvirere hvidbog om Carmi Gillon-sagen ved at maile til tuemagnussen[snabel-a]gmail.com