Valg i Sverige: Ny regering – men træerne vokser ikke ind i himlen

Ved Riksdagsvalget i Sverige blev den rød-grønne blok størst, men ikke stor nok til at opnå flertal. Derfor er Socialdemokraterna afhængige af støtte fra et eller flere borgerlige partier for at kunne regere. Det bliver en udfordring for Enhedslistens venner i Vänsterpartiet.

Jeppe Rohde, Rød+Grøn

Vänsterpartiet var blevet spået et rigtigt godt valg, men må, efter stemmerne er talt op, sande, at partiet med 5,7 procent af stemmerne kun gik marginalt frem i forhold til 2010.

- Det er en skuffelse for venstrefløjen. Vi går fremad, men ikke så meget, som vi håbede og troede, sagde formanden Jonas Sjöstedt på valgnatten.

Mavepuster fra det yderste højre

En af valgets store sejrherrer er det fremmedfjendske parti Sverigesdemokraterna (SD). Selvom partiet i valgkampen mødte stor modstand fra medier, meningsdannere og de øvrige partier, gik de væsentligt frem og opnåede mere end hver ottende stemme.

Både den borgerlige og den rød-grønne blok afviser at samarbejde med SD, og derfor er et samarbejde hen over midten det eneste alternativ. Det erkender også Busi Dimitru, der er ansat for Vänsterpartiet i Region Skåne:

– Vi har været klare i budskabet om, at der skal ske et opgør med privatiseringer og private udbytter på velfærden, hvis vi skal gå med i en regering. Det er der ikke flertal for, og så må det være sådan, siger hun.

Hun prøver at se det fra den lyse side:

- Med en regering over midten bliver det forhåbentligt tydeligere for folk, hvem der er de rigtig røde.

Til kamp for velfærd og lighed

Selvom det er en sejr for venstrefløjen, at man endeligt er kommet af med statsminister Fredrik Reinfeldt efter otte års borgerligt styre, er den politiske situation ustabil efter valget, hvor Stefan Löfven (S) får til opgave at danne den næste regering.

- Han er i en meget vanskelig situation. Kan vi hjælpe med at drive Sverige til venstre, så vi vil gøre det i enhver position, og vi er klar til at samarbejde med de øvrige partier, erklærer Sjöstedt.

Han udelukker ikke, at Vänsterpartiet kan støtte en regering, som også omfatter borgerlige partier – men han afviser, at Vänsterpartiet vil lægge stemmer til forringelser.

Op til regeringsdannelsen har Vänsterpartiet fremlagt fire krav til en ny regering: Stop for privatiseringer i velfærden, bekæmpelse af ulige løn mellem mænd og kvinder, en visionær klimapolitik og tryghed i ansættelsen for lønmodtagere.

Fremgang i Malmø

Svenske Maria Brendler, der både er medlem af Vänsterpartiet og Enhedslisten, har ført valgkamp i Malmø.

- Der er blevet lavet et stort stykke organiseringsarbejde i forskellige miljøer i Malmø; bl.a. det kurdiske, det latinamerikanske og det palæstinensiske, siger Maria.

53 procent af Vänsterpartiets kandidater i Malmø var født i et andet land end Sverige.

- Det viser, at vi faktisk praktiserer partiets anti-racistiske profil og arbejder seriøst med sociale bevægelser. Det er bestemt noget, vi kunne lære af i Enhedslisten, mener Maria.

Vänsterpartiet fik et rigtig godt valg i Malmø, både til Riksdagen og især til kommunen, hvor partiet gik fra 5,7 procent til 9 procent.

- Jeg havde forventet et bedre valg til Vänsterpartiet nationalt. Det er ærgerligt, at rød-grøn blok ikke fik majoritet og at SD blev så store som de gjorde. Men jeg er tilfreds med, at vi har ført en flot kampagne mod bl.a. privatiseringer i velfærden. Ikke mindst i Malmø, slutter Maria.

Feministerne under spærregrænsen

Det nye parti Feministisk Initiativ (F!), der i valgkampen især profilerede sig på kampen for ligestilling mellem kønnene og kampen mod racisme, kom ikke ind i Riksdagen. De fik tre procent, og spærregrænsen er fire procent. Partiet var ikke i valgforbund med nogen, og derfor tæller stemmerne ikke med i det parlamentariske spil. F! kunne dog glæde sig over, at partiet kom ind i byrådene i Stockholm, Gøteborg og Malmø.

Emneord: