KURDISTAN-SOLIDARITETSGRUPPE ETABLERET

Enhedslistens nyoprettede Kurdistan-solidaritetsgruppe har holdt sine to første møder. Ud over diverse praktiske solidaritetsopgaver har der dels været en afrapportering fra den delegation, som Enhedslisten i november havde i Sydkurdistan/Rojava og dels en diskussion om det kommende parlamentsvalg i Tyrkiet søndag den 7. juni.

Kurdistan-solidaritetsgruppen (KSG) mødes en gang om måneden og de kommende møder afholdes mandag den 9. marts, onsdag den 15. april, tirsdag den 19. maj og mandag den 15. juni. Alle møder starter kl. 19.30 og foregår i det store mødelokale i Studiestræde 24, stuen.

På initiativ fra Kurdistan-solidaritetsgruppen har FU vedtaget en opfordring til alle afdelinger om af afholde mindst et medlemsmøde eller offentligt møde i løbet af 2015 med Kurdistan på dagsordenen. Formålet med dette er selvfølgelige at øge kendskabet til kurdernes kamp blandt Enhedslistens medlemmer og styrke solidaritetsarbejde, ikke mindst i tilspidsede situationer som vi i øjeblikket oplever med Islamisk Stats angreb på de kurdiske selvstyreområder i såvel Nordirak som i Rojava/Syrien. Alle medlemmer af Internationalt Udvalg opfordres til at tage afholdelsen af et sådant møde op med deres lokale afdelingsbestyrelse.

Yderligere oplysninger om ovenstående kan ske til Kurdistan-solidaritetsgruppens kontaktperson Søren Søndergaard på [email protected], hvor man også kan tilmelde sig KSG's mailliste.

Emneord: