Bliv valgobservatør i Tyrkiet 5-9. juni

Søndag den 7. juni afholdes parlamentsvalg i Tyrkiet. De progressive kurdere og venstrefløjen er gået sammen i HDP for at passere spærregrænsen på 10%. Hvis det lykkedes vil det fratage Erdogan muligheden for at få vedtaget en endnu mere autoritær grundlov. Derfor er valget utroligt vigtigt, ikke bare for kurderne, men for hele Tyrkiets fremtid.

I øjeblikket ser det godt ud og HDP står til en stor fremgang. Men netop derfor er der også risiko for valgsvindel med det formål at få HDP ned under de 10%. Hver en stemme over hele Tykriet kommer virkelig til at blive afgørende.

Derfor har Enhedslisten modtaget en invitation fra HDP til at sende valgobservatører til valget. I så fald skal man ankomme til Tyrkiet i løbet af fredag den 5. juni, briefes og udstationeres lørdag den 6. juni, observere valget søndag den 7. juni, debriefes mandag den 8. juni og rejse hjem tirsdag den 9. juni.

HDP står for alt det praktiske i Tyrkiet og betaler også den interne transport. Deltagere skal selv betale rejsen til Tyrkiet og overnatning i 4 nætter. Dækning af dette beløb kan eventuelt søges i din lokale afdeling.

Hvis du er interesseret i at deltage i denne vigtige mission, så kontakt Søren fra Kurdistan-solidaritetsgruppen så hurtigt som muligt på [email protected] eller 40 45 38 49.

Emneord: