Colombia: 9.500 politiske fanger

Af Christian Juhl, Udviklingsordfører for Enhedslisten 

Jeg tog til hovedstaden Bogota i Colombia i marts i år for at diskutere politiske fanger.
Formålet var at deltage i 2. Internationale Konference om Politiske Fanger i Colombia, arrangeret af organisationen Larga Vida a las Mariposas. (De politiske fanger kaldes i Colombia sommerfugle / mariposas) - og blive klogere på menneskerettighedssituationen i landet. Der deltog 200 familiemedlemmer og personer fra organisationer, der arbejder for frigivelse og en fair behandling af Colombias 9.500 politiske fanger. Baggrunden er den mere end 50 år lange borgerkrig mellem regeringen, paramilitære grupper og guerillagrupper, bl.a. M-19, som opløste sig i 1990 og fik amnesti, og ENL og FARC, som stadig er aktive. Konferencen blev holdt i Centro de Memoire i hovedstaden Bogota.

International sympati

Der var internationale deltagere fra Paraguay, Venezuela, Palæstina, Spanien, Kurdistan, Belgien, USA og Danmark. Udover mig deltog 2 danskere fra de colombianske solidaritetsgrupper Der var skype-konference med nogle af forhandlerne fra Havanna. Jeg havde individuelle møder med alle de internationale gæster for at høre om deres arbejde og resultaterne.
3 af talerne var Piedad Cordoba fra Marcha Patriotica (tidl. senator for Det Liberale Parti) Ivan Cepeda, parlamentsmedlem fra partiet Polo Democratico og Angel Maria fra partiet Verde, som UPN alle havde møde med under studiebesøget i 2014. Marcha Patriotica har siden dets dannelse fået dræbt 65 af deres lokale og centrale ledere. Hertil kommer 3 forsvundne.

Lokale erfaringer

Lørdagen var der debat mellem de lokale organisationer, hvor der blev udvekslet erfaringer i arbejdet med de politiske fanger og deres familier. Det er lykkedes at få enkelte fanger frigivet. Om fredagen var der en demonstration gennem byens gader, og søndag morgen var der en markering foran La Picota-fængslet i den sydlige bydel Usme.
Der var en del mediemæssig interesse for konferencen. Jeg deltog bl.a. i en TV-paneldebat med 5 af de andre internationale gæster om vores forhold til politiske fanger generelt, fangerne i Colombia og om, hvad der kan gøres for at bidrage til at de frigives.

Frihandelsaftalen

Et tema i debatterne var den indgåede frihandelsaftale mellem EU, Colombia og Peru. Aftalen indeholder sociale kapitler, som forudsætter at parterne overholder menneskerettighederne og løbende drøfter disse. Desuden mener uafhængige eksperter, at op mod 400.000 småbønder vil få ødelagt basis for at drive landbrug, når handelsaftalen for alvor begynder at fungere.

Fredsforhandlinger mellem regeringen og Farc

Der foregår forhandlinger i Havanna mellem Santos-regeringen og FARC om en fredsaftale. 3 af FARCs medlemmer sidder fængslet i USA med lange domme for terrorisme og narkohandel. Der er rejst krav om at disse fanger skal frigives eller have mulighed for at få deres sag behandlet i Colombia, bl.a. FARC-lederen Simon Trinidad. De væsentlige udestående punkter i forhandlingerne er, om der skal være amnesti for guerillaer, paramilitære og folk fra hæren. Ifølge de nye aftaler omkring ICC kan det ikke lade sig gøre, men mange mener, at det alligevel vil være tilfældet, hvis der skal indgås en aftale. Det andet punkt er, om de personer, der har deltaget aktivt i borgerkrigen, skal have lov til at blande sig i politik og opstille til valg. Colombias grundlov er i dag sådan, at en særlig instans under regeringen kan fradømme politikere retten til at deltage i politik. Piedad Cordoba er tidligere liberal senator, som er fradømt retten til at opstille til valg i en meget lang årrække, fordi hun har haft kontakt til FARC i et forsøg på at etablere en forhandlingssituation om fred for nogle år siden.
Et andet problem er, at mange tusinde småbønder er blevet fordrevet fra deres brug af paramilitære grupper, ansat af store landbrug. Kravet er, at de får ret til erstatning for fordrivelserne i form af ret til jord i samme omfang fra det, de er fordrevet fra. Grupper af oprindelige folk er fordrevet af kollektive jordarealer, som de kræver tilbage, sammen med retten til fortsat i fællesskab at eje jorden.

Ulidelige forhold i fængslerne

Forholdene i fængslerne var også til debat. Mange steder sidder fangerne i overfyldte celler under usunde forhold, hvilket er blevet påpeget af en række internationale organisationer. Sidst har Tramaqura-fængslet været i søgelyset for ekstreme forhold og for bl.a. brugen af tortur.

Politik i Colombia

Colombiansk politik har været præget af et 2-parti-system med et meget højreorienteret konservativt parti, hvor den forrige præsident Uribe kom fra, og med et liberalt parti, hvorfra den nuværende præsident Santos kommer fra. Der har været gjort mange forsøg på at samle centrum-venstre, men hidtil med begrænset held. Mange ser Marcha Patriotica, som spiren til en nyt parti på denne fløj. Debatten i landet handler om, hvad der vil ske, hvis de får stor indflydelse. Vil volden i samfundet blive optrappet igen, efter at den har været faldende under fredsforhandlingerne.
Jeg havde i tilknytning til konferencen et udbytterigt møde med den danske ambassadør om den nye ambassades arbejdsopgaver – og om situationen i Colombia.

Folketingets udenrigsudvalg

Jeg deltog i konferencen på vegne af Folketingets Udenrigsudvalg og har lavet en række anbefalinger til udvalget:.
Jeg opfordrer til, at udvalget kalder handels- og udviklingsministeren / udenrigsministeren i samråd , for at høre, hvad han/de vil gøre for at arbejde for en frigivelse / løsning for de mange politiske fanger – både i kølvandet på EU's frihandelsaftale. Desuden hvad han/de vil gøre for at fremme en varig fredsaftale.(Norge er f.eks. meget aktiv i processen i Havanna).
Det vil desuden være vigtigt at sikre, at danske NGOer kan indgå i CSR- samarbejde med etablering af danske virksomheder eller handel mellem danske og colombianske. Hvad har ministrene konkret af planer på dette område ?
Der er stor brug for minerydning efter de mange års borgerkrig. Hvilke muligheder er der for at den danske kompetence i bl.a. Folkekirkens Nødhjælp og Dansk Flygtningehjælp (Danish Demining Group) kan spille en rolle ?
Hvad kan Danmark bidrage med for at fremme overgangen fra kokain-produktion og narkohandel til alternativ jordbrug ?
Hvad kan Danmark gøre for i fremtiden at spille en stærkere rolle som fredsmægler og konfliktløser i internationale konflikter ?

Andre initiativer

Udenrigsministeriet har i forbindelse med Finansloven for 2015 afsat en række puljer til CSR-arbejde. Nogle af disse penge vil kunne søges til arbejdet i fagforeninger og forbund.
Mindre organisationer kan med fordele gå sammen med større organisationer, da Udenrigsministeriet ikke ønsker at administrere små projekter.
Jeg tager kontakt til LO/Ulandssekretariatet, til Faglig Colombiafocus, til IF, til 3F-forbundet og en række jyske LOer for at oplyse om puljerne – og for at høre om vi kan bruge den aktuelle situation til noget konstruktivt.
Desuden for at høre, om solidaritet med de politiske fanger kan indgå det eksisterende arbejde.
I ugen efter hjemkomsten blev 3 studenterledere Carlos Lugo, Omar Marin og Jorge Gaitan fra den colombianske studenterorganisation FEU sat fri efter at have siddet i fængsel uden dom i 1272 dage. Det er fanger, som vi i Danmark har gennemført kampagner for at få frigivet.

Emneord: