Parti de Gauche: ”Vores program er uforeneligt med EU”

af Henrik Bang Andersen, medlem af Enhedslistens Europa Politisk Udvalg

PARTI KONGRES: Franske Parti de Gauche ønsker brud med EU. Ifølge partiet er et solidarisk og demokratisk Europa uforeneligt med EU. De nuværende rammer og styrkeforhold indenfor EU umuliggør ethvert håb om en radikal ny-orientering af politikkerne i Europa og et stop for den tyske nedskæringspolitik.

6-7. juli afholdte franske, Parti Gauche, sin årlige partikongres i Villejuif, Paris. Det unge venstrefløjsparti (dannet i 2008), er bedst kendt for partiets karismatiske frontfigur og stifter, MEP Jean-Luc Mélenchon, som i 2012 var opstillet som den samlede venstrefløjs (Front de Gauche) præsident kandidat.

På kongressen i Villejuif var det igen det franske præsidentvalg, som var i fokus. Denne gang drejede det sig om valget i 2017.

Borgerrevolution ved 2017-valget

Kongressen vedtog, at Parti de Gauche skal bruge præsidentvalget til at fortsætte kampagnen for en 6. republik.

Den 5. republik, grundlagt af Charles de Gaulle (1958), anses for værende kapitalistisk og korrupt og må derfor lægges i graven. Det skal ske gennem en såkaldt 'borgerrevolution' (révolution citoyenne).

Parti de Gauche's brug af begrebet borgerrevolution baserer sig dels på de latinamerikanske erfaringer (Ecuador og Bolivia) - og selvfølgelig på ånden fra den franske revolution og pariser kommunen - hvor modstanden drives af en indigneret masse, som strækker sig ud over den traditionelle venstrefløj. Venstrefløjen er i sig selv for lille. Kampen skal derfor vindes af en folkelig bevægelse.

Selvom der er tale om en borgerrevolution baseret på borgeren, så skal den egentlige revolution ske gennem en slags parlamentarisk revolution. Valget skal bane vej for bruddet med de gamle borgerlige institutioner. Vinder man valget skal en midlertidig regering udskrive folkeafstemning om en nye forfatning - den 6. republik.

Den 6. republik

Den 6. republik skal ændre styrkeforholdene på alle niveauer i samfundet til fordel for den almindelige borger: Præsidenten skal for eksempel have mindre magt vis a vis parlamentet.

Samtidig skal parlamentet have mindre magt vis a vis det direkte demokrati. Der skal indføres et borgerinitiativ, hvor borgerne kan forslå, ændre eller afvise love indenfor alle lovgivningsområder. Det vil formentlig ske gennem folkeafstemninger.

Samtidig skal borgeren have et nyt sæt rettigheder. For eksempel skal lønmodtagerne have ret til ikke at kunne blive fyret, hvis de arbejder i en 'sund' virksomhed.

Den økonomiske politik skal desuden underlægges øko-socialisme reformer, hvor økonomi og produktion indrettes demokratisk ud fra de samfundsmæssige behov og inden for de miljømæssige grænser.

Inspireret af de latinamerikanske oprindelige folks forhold til naturen kan man lidt romantisk sige, at vi kun skal producere og forbruge, hvad vi har brug for.

Brud med EU

Hvad der også kendetegner de latinamerikanske borgerrevolutioner er forsøget på at opnå politisk og økonomisk afkobling fra de globale politiske institutioner som IMF, Verdensbanken og WTO med det formål at opnå suverænitet.

Hvad nytter det at have et venstrefløjsparti siddende på magten, hvis landet alligevel er styret af strukturtilpasningsprogrammer og frihandelsaftaler?

På samme vis vil den 6. republik kræve et brud med de internationale institutioner. Det gælder først og fremmest de institutioner, der er baseret på en forfatning (eller en ækvivalent aftale) og en domstol – nemlig EU.

Af kongressens politiske vedtagelse fremgår det, at Parti de Gauche's program "er uforeneligt med EU som defineret ved traktaterne. De nuværende rammer og styrkeforhold indenfor EU umuliggør ethvert håb om en radikal ny-orientering af politikkerne og institutionerne i Europa"

Derfor vedtog man en plan A og B for bruddet med EU:

Plan A: politisk ulydighed mod trakterne

Når Parti de Gauche kommer til magten, vil man invitere de øvrige EU-lande til en slags
'coalition of the willing', der er parate til at give EU-traktaterne modstand (désobéissance pour finir les traités) for i sidste ende at rulle traktaterne tilbage, så et nyt europæisk samarbejde kan opstå.

Plan B: Ud af euroen og ud af EU

Men hvis Tyskland og det socialdemokratiske/borgerlige flertal i EU står i vejen for en tilbagerulning af traktaterne, så er den eneste mulighed for Frankrig at forlade euroen.

Parti de Gauche har taget ved lære af Syriza's fejl: Man kan ikke forhandle med EU/Eurogruppen hvis 1) man ikke har noget at true med eller 2) man ikke er parat til at
acceptere de ultimative konsekvenser.

Frankrig er ikke Grækenland. Hvis Frankrig forlader euroen (eller blot truslen derom) vil det få den fælles valuta til at kollapse, hvorefter man ligesom i plan A vil invitere til en 'coalition of the willing', som er parate til at indgå et nyt og progressivt europæisk samarbejde.

Front National

En oplagt udfordring for Parti de Gauche's borgerrevolution er, at det er svært at finde den indignerede, og samtidig progressive borger, som skal være subjektet for revolutionen.

Den overordnede tendens blandt den utilfredse franske vælger er enten at lade være med at stemme - eller at stemme på det fremmedfjendske populistparti, Front National.

Senest har Front National vundet både lokalvalget (25 pct af stemmerne, 2015) og EU-parlamentsvalget (24,8 pct af stemmerne, 2014). Marine Le Pen er dermed blevet et skræmmende realistisk bud på Frankrigs næste præsident.

Emneord: