Massive nedskæringer på udviklingsbistanden

af Anne Rehder, International medarbejder i Enhedslistens

Regeringens massive nedskæringer er en historisk katastrofe for udviklingsbistanden, der vil medføre alvorlige konsekvenser for det danske bidrag til fattigdomsbekæmpelse og indsatsen for en mere fredelig og bæredygtig demokratisk udvikling. Nedskæringerne rammer både Danmarks historiske partnerlande, de danske civilsamfundsorganisationer og de multinationale indsatser via FN. Nedskæringerne på udviklingsbistanden vil også få konsekvenser i de meget omdiskuterede nærområder.


Regeringen planlægger en udviklingsbistand på 0,7 % af BNI i 2016. Ikke siden slutningen af 1970'erne har Danmark været på et så lavt et niveau. Samtidig bruges en langt større andel af det, der medregnes som udviklingsbistand, til flygtningemodtagelse i Danmark. Danmark bliver dermed det land, der modtager flest udviklingsmidler fra Danmark. Regner man flygtningemodtagelse fra ender udviklingsbistanden på 0,49 % af BNI.


Danmark er et af de lande, der er særligt gode til at udnytte OECD's forældede regler. I finanslovsaftalen for 2016 har regeringen og støttepartierne aftalt, at så mange udgifter fra flygtningemodtagelse som muligt skal opgøres som udviklingsmidler jf. OECD/DAC. Det er desværre i disse år normal praksis i Danmark at tage penge fra verdens fattige til finansiering af flygtningemodtagelse herhjemme. Det er en kortsigtet løsning, da netop udviklingsindsatser kan bidrage til en mere demokratisk og fredelig udvikling, så mennesker ikke tvinges på flugt, og så nærområder ikke splintres midt i en flygtningekrise.


Selvom den humanitære bistand ikke skæres, så betyder nedskæringer i udviklingsbistanden de facto, at der er færre midler til akutte humanitære kriser. Ekstra bevillinger tages nemlig løbende fra udviklingsbistanden, hvilket regeringen og støttepartierne er enige om forsat skal være praksis.


Samtidig går udviklingsbistand og humanitærbistand oftere og oftere hånd i hånd. Den tværgående indsats i Syrien og nærområderne The Regional Refugee and Resilience Plan (3RP) er et godt eksempel på dette. Her arbejder humanitære og udviklingsorganisationer sammen om at dække alt fra basale behov som mad og husly til uddannelse, sundhed m.v. Man satser på tiltag, der overskrider grænsen mellem humanitær- og udviklingsbistand, som eksempelvis uddeling af penge frem for mad og tæpper, så flygtninge kan købe det, de har mest brug for og samtidig bruge pengene lokalt.


Når krige trækker ud, er flygtninge tvunget til at opholde sig årevis i de områder, de er flygtet til. Der er derfor behov, ikke blot for nødhjælp, men også for at kunne skabe sig en hverdag med uddannelse og arbejde. Mange flygtninge fra Syrien har snart opholdt sig op mod 5 år i nabolandene, men da der ikke er midler nok til at skabe ordentlige vilkår, har mange set sig nødsaget til at flygte videre til eksempelvis Europa. Kun 52 % af den finansiering, der er behov for i Syrien og nærområderne i 2015 er pt. dækket.

Mere info:

https://enhedslisten.dk/2015/11/20/blaa-finanslov-slagter-udviklingsbist...
https://enhedslisten.dk/2015/09/29/finansloven-goer-verden-mere-usikker
https://enhedslisten.dk/2015/12/21/regering-i-mindretal-om-udviklingsbis...

Emneord: