Om Internationalt Udvalg

Internationalt Udvalg tager sig af international politik uden for EU: Vi har dog grænseflader til næsten alle partiets udvalg, i særdeleshed med Europapolitisk Udvalg og Miljøudvalget. Vi søger også at udbygge partiets kontakt med solidaritetsmiljøet i Danmark og internationalt.

Udvalget har tre undergrupper, Arabisk forårsgruppen, Latinamerikagruppen og Udviklingspolitisk netværk, hvor aktivister søger at skabe bevægelse gennem aktivisme, politisk udvikling, kommunikation og græsrodsarbejde. Udvalget samarbejde desuden med Palæstinaudvalget og Enhedslistens Styregruppe for Internationalt Partisamarbejde, der arbejder med at koordinere Enhedslistens arbejde med Danish Institute for Parties and Democracy (DIPD), herunder Enhedslistens samarbejdsprojekter i Palæstina, Honduras og Swaziland.

Internationalt Udvalg består af omkring 120 internationalistiske Enhedslistemedlemmer, der som hovedregel holder møde den 2. tirsdag i måneden kl. 19.30. På møderne tager vi sædvanligvis et aktuelt internationalt emne op. De fleste medlemmer bor i København, men vi søger også at skabe aktivitet i provinsen. Vi har en fælles mailservice, som du kan blive tilsluttet - og derved følge med i, hvad der sker. 

Udvalget har en kooordinationsgruppe, der får aktivisternes, Christiansborgs og partiets aktiviteter til at hænge sammen, samt arrangerer det månedlige møde. Koordinationsgruppen består i øjeblikket af Albert Jensen, Julie Wetterslev og Asger Hougaard.

Læs mere på iu.enhedslisten.dk

Tilmeld dig det internationale nyhedsbrev her 

Yderligere oplysninger:

Albert Jensen, kontaktperson for Internationalt Udvalg, leksikon[snabel-a]mail.com

Flavia Oregon, International koordinator, +45 24 62 30 28, flavia[snabel-a]enhedslisten.dk 

Udvalg i Enhedslisten

Enhedslistens udvalg arbejder med specifikke politikområder, og er åbne for alle. Udvalgene har en politikudviklende rolle og fungerer ofte som en slags baggrundsgrupper for vores folketingsarbejde. Derudover kan udvalgene planlægge aktiviteter inden for deres område. Find vores udvalg her. 

 

 

 

Emneord: